søndag den 15. marts 2009

Drømmerejse: Orlando

I denne tid går vi alle og drømmer os hen til varme lande. Billetterne og hotellet er bestilt og om tre uger drager vi til Orlando, hvor vi har 7 hele dage at fornøje os i.

Drengene skal prøve at flyve for første gang - først 8 timer fra Kastrup til Washington og så 2 timer fra W. til Orlando. Brian skal ikke med, da han er i USA i forvejen. Til gengæld henter han os andre i lufthavnen og har tjekket ind på hotellet + hentet bil inden.

Vi havde oprindeligt tænkt os at besøge Kennedy Space Center, Seaworld og Universal Studios, men nu siger nogle af vores venner, at det sidste måske ikke er så spændende, som det lyder - så det må vi lige undersøge nærmere. Kender du noget til Universal, må du meget gerne skrive en kommentar.

Planen med denne blog er, at du her kan følge med i, hvad vi kommer til at opleve over there.

2 kommentarer:

Robogirl sagde ...

Kære Kirsten

USA er fantastisk, og jeg elsker hvert et sted jeg har besøgt.
Jeg er jo kæmpe Disneyfan og har jo været 5 gange i Disneyland Paris. Da vi tog til Orlando og kun havde 3 dage tænkte vi at, det der Disneyland, behøvede vi ikke igen, det var jo sådan lidt det samme som i Paris.
Hmmmm, vi tog fejl !
Da vi kom ind i Universal som vi havde købt billetter til i 2 dage gik jeg og HC med og ledte efter magien der var i Disneyparkerne. Vi kunne ingenting prøve fordi vi havde Hannah med, da man skal være 1.40 til de fleste af forlystelserne. Hvis man er til 4D film er universal flot, for dem har de mange af, men hvis man også vil have noget oplevelse når man bevæger sig rundt og ikke kun alm fortove og noget de siger ligner filmkuliser (hvilket absolut ikke passer) så er Universal sikkert fint.
Vi besluttede os altså for at skippe Universal dag nummer 2 selvom vi havde billetten.
Vi tog i Magig Kingdom som jo er næsten det samme som i Paris, blot er der 7 tema parker og ikke kun 4 som i Paris.
Hvis vi havde haft flere dage havde vi købt en "hopper" billet og så kunne vi tage i de andre disneyparker også, blandt andet Epoct samt Animal Kingdom.
Der er små minitoge der forbinder parkerne i Disneyland, så man kan godt tage fra et sted til et andet og bare lade bilen stå....så længe man har en hopper billet.

Glæder mig til at høre ALT om jeres tur, og husk at søge på kuponer i Orlando, så kan I få en masse forskellige rabatter, vi var blandt andet på Hooters og fik 20% på hele menuen, ja altså det var mest for HC's skyyld vi tog derind og så fordi der var 20% med en kupon :-)

- Mette

Kirsten sagde ...

Tak for tippet - siden Jonathan ikke er så høj endnu, så vil vi helt klart tage det til efterretning. Så måske bruger vi alligevel et par dage i Disneyland.

Nedtællingen er begyndt, i dag er der 20 dage til vi tager afsted :o)