søndag den 15. marts 2009

Drømmerejse: Orlando

I denne tid går vi alle og drømmer os hen til varme lande. Billetterne og hotellet er bestilt og om tre uger drager vi til Orlando, hvor vi har 7 hele dage at fornøje os i.

Drengene skal prøve at flyve for første gang - først 8 timer fra Kastrup til Washington og så 2 timer fra W. til Orlando. Brian skal ikke med, da han er i USA i forvejen. Til gengæld henter han os andre i lufthavnen og har tjekket ind på hotellet + hentet bil inden.

Vi havde oprindeligt tænkt os at besøge Kennedy Space Center, Seaworld og Universal Studios, men nu siger nogle af vores venner, at det sidste måske ikke er så spændende, som det lyder - så det må vi lige undersøge nærmere. Kender du noget til Universal, må du meget gerne skrive en kommentar.

Planen med denne blog er, at du her kan følge med i, hvad vi kommer til at opleve over there.

Jonathan - anno 2009

Og hvordan går det så med Jonathan?!

Jonathan har kastet sig over taekwondo, som han nu har dyrket godt et års tid og stadig er meget glad for. Om et par uger skal han forsøge at gøre sig fortjent til Mon-bælte grøn, som er tredie grad i børnebælterne. Se selv, hvor sej han er:

Dette billede er også taget tidligere idag, hvor der var kombineret opvisning og fastelavnsfest i klubben.

Kristian - anno 2009

Efter længere tids tavshed har vi nu besluttet at bryde stilheden og tage bloggen i brug igen. Vi starter med en opdatering om Kristian.

Du kan se Kristian som nr. to fra højre

Kristian har nu gået til springgymnastik i 3 år og er blevet rigtig dygtig. Det seneste han har lært er at lave en saldo i luften, og han er godt på vej til at lave en araber flik-flak (oversat til alm. dansk = vejrmølle + baglæns hop fra hænder til fødder) Billedet her er taget tidligere i dag, hvor hans hold lavede en flot opvisning i Sorø med både rytmeserie, spring på madras og spring med trampolin.