søndag den 9. december 2007

Jonathans fødselsdag

Så oprandt dagen, hvor Jonathan fyldte 7 år. Denne gang blev han fejret tre gange: først med drengene fra klassen, så med nogle af vores venner og til sidst med familien. Han fik mange gode gaver, og han mente selv, at det var en rigtig god weekend.

Her er han - det er ham med kakaoskægget...

søndag den 4. november 2007

Besøg i Løgumkloster, Ketting & Legoland

Det er utroligt, hvor meget man nå på kun to dage. Sidste weekend kørte vi til Løgumkloster lørdag formiddag for at se Lise & Kims nye hjem. Det er lille og hyggeligt, og selve byen er også en gåtur værd. De trives alle både store og små, så det er en ren fornøjelse. Efter besøget tog vi alle (også Lise og alle ungerne) til Ketting for at spise aftensmad og hilse på. Lise skulle til New York dagen efter - dén tur mangler jeg stadig at høre om ;o) Vi fik en god middag omend krydderierne var noget fremmedartet, da der ved en fejl blev brugt kanel i stedet for karry, men heldigvis kunne maden stadig spises.



Som I kan se på billedet, så er Sofie meget glad for sin morfar. Vi overnattede alle i Ketting. Søndag efter morgenmaden drog vi (alle fire) afsted til Legoland på deres sidste åbningsdag. Vi havde hørt, at der var 50 % udsalg på legomodeller, og dét måtte vi ned og undersøge. Det hjalp også lidt, at drengene kunne komme gratis ind vha. en tegning... Det var lidt køligt og vådt, men en rigtig god oplevelse, bortset fra, at butikkerne stortset var ryddet for legomodeller, da vi ankom. Så næste gang skal vi være der, lige når de åbner, så vi kan få et større udvalg at vælge imellem. Vi fik ikke taget så mange billeder pga. vejret, men vi de voksne fik et sæsonpas, så nu er vi sikre på, at vi besøger Legoland igen til næste år og så håber vi på bedre vejr.

søndag den 7. oktober 2007

Jonathan - 0.A

I august denne sommer startede Jonathan i børnehaveklassen


I dag fik han sin første læsebog: Søren & Mette 1, som han allerede har læst de første 12 sider i. Han skal have lidt hjælp til de længere ord, men det går forbløffende godt allerede. Så vi har nok fået en ny læsehest i familien, nu er vi tre: Kirsten, Kristian & Jonathan. Brian er mere til computer...

Ikke for sarte sjæle...

Den sidste uge har Kristian syntes, at det var sjovt at forskrække både mig og Jonathan om morgenen, inden vi har fået gnedet alt søvnen ud af øjnene:



Ikke lige dét syn, man har lyst til at møde, når man vågner om morgenen. Forhåbentlig er det bare en fase, som nu er overstået...

tirsdag den 2. oktober 2007

Som kat - så dreng

Dette motiv kunne jeg bare ikke lige stå for - det var Jonathans egen idé.
Først Zorba



Så Jonathan

torsdag den 27. september 2007

Hvem vi er

Vores familie består af Kirsten (mor på snart 34 år), Brian (far på snart 32 år), Kristian (8 år) & Jonathan (6 år). Det var menneskerne, så må vi ikke glemme:


Zorba (opkaldt efter filmhelten Superkatten Zorba)



Sofie (skulle have heddet Sofus, men så fik vi en hunkat...)